Hvordan flytter man billigst
Vil du flytte billigst muligt uden at gå på kompromis med sikkerheden? I dette indlæg forklarer vi, hvordan du kan spare mest ved selv at klare det fysiske omkring flytningen, mens vi håndterer den sikre transport til en billig og fair pris.
Du får konkrete priseksempler, tips til at undgå unødige omkostninger, og trin-for-trin sådan foregår det – fra booking til aflevering på ny adresse.
Sådan flytter du billigst
Tidsforbrug: 2 minutter
Vil du have den laveste pris, handler det om at fordele opgaverne rigtigt. Klarer du og et par gode venner selve flytningen af dine ting op og ned ad trapper, står vi for den sikre del: pakning i flyttevognen, optimal sikring af dine enheder og transport til din nye adresse.
Det giver en tryg flytning til en lav pris uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.
- Nedpakning
Pak alle ting i solide flyttekasser, mærk dem tydeligt, og få skilt større møbler fra hinanden, inden at dit flyttehold ankommer. Jo bedre forberedt du er, jo hurtigere går resten.
- Nedbæring
Fraflytter du en lejlighed på etage, er det her, dine venner skaber værdi. For at gøre prisen billigst, stiller I alt klar på gaden til det aftalte tidspunkt, så vi kan få pakket flyttevognen med det samme, når vi ankommer.
- Pakning
Når alt står klar, pakker vores chauffør flyttevognen. Vi sikrer møbler og kasser korrekt, så dine ting er beskyttet under hele turen.
- Transport
Vi kører sikkert fra A til B med forsikring og en erfaren chauffører. Du får tryghed hele vejen – skulle uheldet være ude, er dine ting dækket.
- Opbæring
På den nye adresse udpakker vi fra flyttevognen, og dit flyttehold bærer op. Præcis som ved nedbæring, er det her, du kan spare flest penge ved selv at stå for slæbet.
- Udpakning
Her tager du det i dit eget tempo. Start med de vigtigste rum og arbejd dig frem – du er i mål.
Tips til at gøre det endnu billigere
- Book os på hverdage inden 18 eller lørdage inden 16, hvor det er billigst.
- Sørg for god adgang: reserver parkering tæt på opgangen og ryd opgange/gårde.
- Samle alt på ét sted tæt på gaden, så pakning går hurtigt.
- Informér om tunge/sarte møbler på forhånd, så vi kan medbringe rette udstyr.
- Lej eller lån nok kasser, så du kan have det meste heri – det sparer tid og skader.

Lad os stå for transporten
Du kan spare mest ved selv at stå for slæberiet, mens vi håndterer den del, der kræver erfaring og udstyr. At skaffe og køre med egen flyttevogn er sjældent besværet værd – med vores flyttevogn, lift og sikringsudstyr kommer dine ting trygt frem til en skarp pris.
Bestil os til transporten, og saml dit eget flyttehold – så er du klar til at flytte billigst muligt med ro i maven.
Priser: Se alle vores priser her
Det koster en billig flytning
Vores billigste transportservice starter fra 584 kr. pr. time + 13 kr. pr. kilometer, mens den højeste timepris er 754 kr. + 16 kr. pr. kilometer. Prisen afhænger primært af mængden af indbo: en halvfyldt flyttevogn er billigere end en, der er mere end halv fyldt.
Du betaler for tiden, vi bruger. Jo bedre du forbereder, og jo hurtigere vi kan pakke og køre, desto lavere bliver din pris.
Priseksempler på en billig flytning
Nedenfor finder du vejledende priseksempler. Den endelige pris afhænger af tid og afstand, men eksemplerne giver et realistisk billede af, hvad du kan forvente, når du selv står for bæringen, og vi sørger for sikker pakning og transport.
For alle eksempler gælder, at dine ting står klar på gaden ved ankomst.

1. Flytning af 1 sofa fra Frederiksberg til Dragør
Har du 1 sofa, indeholder opgaven maks 5 ting og afregnes til vores laveste takst 1. Vi beregner 5 minutters pålæsning af din sofa, 30 minutters kørsel og 5 minutters aflæsning. Der køres 10 km.
Pris eksempel 1:
- 45 minutters arbejdstid (584 kr/time): 438 kr.
- 10 kilometers kørsel (13 kr/km): 130 kr.
I alt: 568 kr. inkl. moms
2. Flytning af 1 værelse fra Frederiksberg til Vesterbro
Et værelse rummer typisk en seng, en kommode, ca. 15 flyttekasser og 10 mindre genstande. Vi beregner 15 min. pålæsning, 15 min. aflæsning og 15 min. kørsel/parkering. Der køres 5 km. Opgaven fylder under en halv flyttevogn og afregnes til takst 2.
Pris eksempel 2:
- 45 minutters arbejdstid (608 kr/time): 608 kr.
- 5 kilometers kørsel (15 kr/km): 75 kr.
I alt: 683 kr. inkl. moms
3. Flytning af 2 værelser fra Nørrebro til Valby
To værelser kan være en seng, kommode, skrivebord, spisebord, 4 stole, ca. 30 flyttekasser og 20 mindre genstande. Vi beregner 30 min. pålæsning, 30 min. aflæsning og 15 min. kørsel. Opgaven forventes at fylde under en halv flyttevogn og afregnes til takst 2.
Pris eksempel 3:
- 75 minutters arbejdstid (608 kr/time): 760 kr.
- 5 kilometers kørsel (15 kr/km): 65 kr.
I alt: 825 kr. inkl. moms
4. Flytning af 3 værelser fra Østerbro til Hellerup
Tre værelser kan presse kapaciteten mod et helt læs. Tænk f.eks. seng, kommode, skrivebord, spisebord, 4 stole, sofa, skab, ca. 40 flyttekasser og 30 mindre genstande. Vi beregner 45 min. pålæsning, 35 min. aflæsning og 15 min. kørsel. Opgaven vurderes at fylde over en halv flyttevogn og afregnes til takst 4.
Pris eksempel 4:
- 95 minutters arbejdstid (754 kr/time): 1.508 kr.
- 5 kilometers kørsel (16 kr/km): 80 kr.
I alt: 1.588 kr. inkl. moms
Vil du dykke ned i flere priser eller booke transport?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os direkte:
Email // Ring // Sms
